Velkommen til billardafdelingen.
Afdelingens officielle navn er Næsby Billard Klub, og klubben er tilsluttet Den Danske Billard Union (DDBU)
Klubben holder til Maylandsvænget 9, 5270 Odense N, på 1. sal over hal 1, hvor der spilles keglebillard på tre borde.
Billard er en sport for alle - også pensionister og efterlønnere m.v., da det ikke kræver den store fysiske styrke.
Alle får tildelt et handicap, i lighed med det man anvender i f.eks. golf, og får derved mulighed for at konkurrere med spillere på alle niveauer både i vor egen klub og i turneringer med andre klubber.
I øvrigt er det helt frivilligt, om man vil deltage i turneringer eller blot hygge sig med de andre medlemmer under spillet i klublokalet.
Vi lægger meget vægt på et godt samvær i klubben, så der f.eks. også er plads til at drøfte andet end billard, og vi er mange der er klar til at hjælpe nye medlemmer i gang med det spændende billardspil, ligesom der med jævne mellemrum afholdes instruktionsaftener.
Udover de de ordinære turneringer arrangerer vi interne turneringer, der afsluttes med et arrangement over en hel lørdag, hvor morgenmad, kampe, frokost og hyggeligt samvær går op i en højere enhed.
Klubben er en såkaldt nøgleklub. Det vil sige, at man som medlem kan låne en nøgle mod et lille depositum, og låse sig ind og spille når man vil, dog under hensyntagen til de planlagte turneringer.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores dejlige lokaler.
Venlige hilsner
Bestyrelsen.